Behov for hurtigere udvikling af lægemidler

I dag opdages nye potentielle lægemiddelstoffer hurtigere end nogensinde før, men desværre kan den videre udvikling, validering og produktion ikke følge med. En øget støtte til de farmaceutiske videnskaber gennem EU’s kommende forskningsprogram vil kunne afhjælpe flaskehalsen på europæisk plan. Der argumenteres for en aktiv dansk indsats.

Bioteknologien har givet opdagelsen af lægemiddelstoffer et stort skub fremad. De direkte resultater er udvikling af lægemidler, som består af biologiske molekyler, f.eks. insulin, erythropoitin (EPO) og væksthormon. Mere indirekte er det ved hjælp af bioteknologien lykkedes at identificere tusinder af nye mål - de såkaldte targets - for lægemidler i kroppen, bl.a. receptorer, ionkanaler, enzymer og transkriptionsfaktorer. Da målene for lægemidlerne ofte befinder sig bag barrierer i organismen, vil de pågældende sygdomme normalt kun kunne behandles med små organiske lægemiddelstoffer, som kan trænge gennem barriererne.

Den første del i udviklingen af lægemidler, opdagelsesprocessen - også kaldet discovery - har fået et gevaldigt løft med bioteknologien i kombination med teknologiske discipliner som analyse, automatisering, miniaturisering og informationsteknologi. Fremskridtene skyldes især den igangværende kortlægning af menneskets genom, kombineret med den nu rutinemæssige produktion af de proteiner, som generne rummer opskriften på. Dette har gjort det muligt at fremstille analysesystemer, hvor disse proteiner fungerer som mål for potentielle lægemiddelstoffer. Med automatiserede anlyser kan man screene titusinder af organiske stoffer om dagen. Effekten af stoffer, der binder sig til målmolekylerne - de såkaldte hits - konfirmeres i efterfølgende analyser, hvor stoffernes potens og specificitet optimeres med halvautomatiseret medicinalkemi f.eks. i form af kombinatorisk kemi.

De nye landvindinger har fået stor bevågenhed og er blevet støttet i såvel offentligt som privat regie. Mange nye virksomheder er blevet oprettet; for Danmarks vedkommende mere end 50 bioteknologiske virksomheder siden 1988. Hovedparten af firmaerne er under en eller anden form beskæftiget med opdagelsen af nye lægemiddelstoffer. Det betyder, at vi om ganske få år vil råde over et væld af nye lægemiddelkandidater.

Der er imidlertid lang vej mellem identifikationen af mulige lægemiddelstoffer, til et lægemiddel er færdigudviklet. Udviklingsarbejdet, eller development, omfatter mange flere discipliner og teknologier end opdagelsesprocessen: farmakologi, toksikologi, farmaci, storskalaproduktion, analytisk kemi og kliniske forsøg.

Det er karakteristisk, at disse discipliner ikke har gennemgået den samme hurtige teknologiske udvikling som metoderne til at opdage potentielle lægemiddelstoffer. Det skyldes blandt andet en mere beskeden forskningsstøtte og den omfattende kontrol fra registreringsmyndighedernes side. Selv om incitamentet til at få introduceret hurtigere metoder altid er tilstede, har firmaerne afvejet denne gevinst mod risikoen for på et senere stadium ikke at kunne få anerkendt de anvendte procedurer.

Udviklingsprocessens langsommelighed slår nu tydeligt igennem med åbenbare konsekvenser. Snart vil gamle som nye firmaer stå med en række lovende lægemiddelkandidater. Men da det ikke er muligt sådan lige at dublere alle aktiviteter i udviklingsprocessen, vil firmaerne foretage en stram prioritering af, hvilke kandidater der skal i udvikling. Kriteriet vil alene være den forventede indtjening på lægemidlet. Derfor vil sygdomme med begrænset patientunderlag blive forfordelt. Den lange udviklingstid medfører også, at medicinen bliver dyrere. Desuden risikerer vi tab af arbejdspladser, hvis den teknologiske udvikling sker i andre lande.

Problemstillingen omkring introduktion af nye sikre, hurtige og effektive teknikker til udvikling af lægemidler er så kompleks, at den ikke kan løses på Danmarks Farmaceutiske Højskole, selv ikke i Danmark, om så alle farmaceutiske industrier gik sammen. I den anledning er det naturligt at se på, hvad EU har at byde på.

EU’s forskningsprogrammer er i dag så omfattende, at ca. 5% af medlemslandenes forskningsmidler fordeles via Bruxelles. Så hvorfor ikke få en del af disse penge kanaliseret over i farmaceutiske videnskaber? Her skal anføres, at Danmarks Farmaceutiske Højskole har stået sig godt i den internationale konkurrence. Under 4. rammeprogram i perioden 1994-1998 har Højskolen således i alt tiltrukket 11,6 millioner forskningskroner fra Bruxelles.

I 5. rammeprogram blev forskningsområderne samlet i nøgleaktioner, der hver især har ca. 2.5 milliarder kr. til rådighed. Til udmøntning i det 6. rammeprogram for årene 2003- 2007 har en arbejdsgruppe nedsat af Komiteen for Industrielle Anliggender under European Federation of Pharmaceutical Sciences, hvor undertegnede har siddet som repræsentant for Danmarks Farmaceutiske Højskole, udarbejdet et forslag til en ny nøgleaktion “

Kommissionen synes om forslaget og har direkte anmodet om at få det udbygget. Dette vil ske gennem workshops finansieret af EU. Forslaget nyder også støtte fra European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations.

Nok er Kommissionens og industriens holdning vigtig, men de enkelte medlemslandes støtte er vigtigere. Her skal forslaget konkurrere med andre fagområder, og en eventuel prioritering afgøres af forskningsministrene. Det er således overordentligt vigtigt, at interessenter inden for de farmaceutiske videnskaber bakker op om forslaget nationalt som internationalt.

Hvis Danmark ønsker at se sine bidrag til EU’s forskningsprogrammer komme tilbage som støtte til vore hjemlige forskningsaktiviteter, må dette ske ud fra en styrkeposition. At den allerede er tilstede fremgår f.eks. af indholdet af dette blad, men den vil kunne styrkes yderligere gennem tilførsel af dedikerede nationale midler til dansk farmaceutisk forskning.

Selvom den omtalte nøgleaktion ikke bliver til noget, skulle alle tiltag til sikring af en hurtigere og mere pålidelig udvikling af nye lægemidler have befolkningens støtte. Danmark har en stærk offentlig forskningsbastion, en stor etableret farmaceutisk industri og mange bioteknologiske start-up firmaer med et stort potentiale. Oprustning af udviklingsprocessen ville hjælpe dem alle. Må det lykkes. Forslaget “

New Safe Medicines Faster” til afhjælpning af den beskrevne flaskehalsproblematik.New Safe Medicines Faster” kan fås ved henvendelse til Prof. Sven Frøkjær, Danmarks Farmaceutiske Højskole (sf@dfh.dk) eller hos artiklens forfatter (ojb@novo.dk).