Børn og unge bruger mere medicin
På blot ti år er 15-åriges forbrug af medicin mod hovedpine og mavepine steget med 50 procent blandt pigerne, mens drengenes forbrug er fordoblet. Samtidig vokser forbruget af nervepiller og sovepiller.
Mange sundhedsvaner grundlægges i alderen fra 10 til 16 år, men alligevel er medicinforbruget i aldersgruppen meget dårligt belyst. Forskere har mest interesseret sig for antibiotikarecepter til småbørn og ordination af psykofarmaka til små og lidt større børn. Nu er en projektgruppe i færd med at råde bod på det forsømte gennem en undersøgelse af 11-15 åriges forbrug af medicin mod smerter og psykiske problemer.
Resultaterne dokumenterer, at der er sket en signifikant stigning i antallet af unge medicinbrugere siden 1980'erne. Samtidig er der en social skævhed i forbruget med det største medicinforbrug i de lavere socialgrupper. Studiet viser også, at drenge og pigers forbrug af lægemidler skifter med alderen. Blandt de yngste er der en overvægt af medicinbrugere blandt drengene, mens der blandt de lidt ældre børn er flest piger, som jævnligt indtager medicin.
Undersøgelsen indgår i et internationalt projekt om sundhedsadfærd blandt 11-15-årige, hvor der er indsamlet data om brug af medicin mod smerter og psykiske problemer siden midten af 1980'erne. Det internationale studie viser, at der er betydelige forskelle i medicinforbruget fra land til land.
Den danske projektgruppe består af professor Bjørn E. Holstein og lektor Pernille Due fra Københavns Universitet samt professor Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet. Nogle af resultaterne er publiceret for nylig, mens andre publiceres i nær fremtid.
- Har børn og unge det skidt? Undersøgelser af skolebørn fra flere lande viser, at antallet af 11-15 årige medicinbrugere er steget markant siden 1980'erne.
Skolebørn i 28 lande
Data om medicinbrug indsamles som led i det internationale projekt Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC), som koordineres af Verdens Sundhedsorganisationen, WHO. Metoden er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres med ca. fire års mellemrum. I 1998 deltog 28 lande i undersøgelsen. Spørgeskemaer udfyldes af elever i 5., 7. og 9. klasse fra et repræsentativt udvalg af skoler. Børnene er i gennemsnit 11,5, 13,5 og 15,5 år gamle. 123.227 børn medvirkede i 1998-undersøgelsen, heraf 5.066 fra Danmark.
Skemaerne indeholder omkring 150 spørgsmål om elevernes adfærd i forhold til sundhed og sygdom samt om sociale forhold, familie, netværk med videre. De mange spørgsmål giver mulighed for et væld af analyser, som kan beskrive og forklare, hvad der har betydning for forbruget af lægemidler.
Selve medicinforbruget undersøges ved et simpelt spørgsmål: Har du inden for den sidste måned taget piller eller medicin? Spørgsmålet stilles for fire symptomer, som er relativt hyppige i aldersgruppen; hovedpine, mavepine, problemer med at falde i søvn og nervøsitet. Svarkategorierne er: Nej; Ja, en gang; Ja, flere gange.
Symptomer og forbrug
Det er mest almindeligt at bruge medicin mod hovedpine i aldersgruppen. I 1998 tog 55 procent af de 15-årige danske piger og 36 procent af de 15-årige danske drenge medicin mod hovedpine en eller flere gange inden for en måned. Medicin mod mavepine blev anvendt knap så hyppigt. 33 procent af de 15-årige piger brugte det, men kun 3 procent af de 15-årige drenge. Medicin mod søvnproblemer og nervøsitet blev brugt i omtrent samme omfang, nemlig af mellem 1 og 6 procent af de 11-15-årige.
Undersøgelser af receptmedicin har vist, at små drenge får ordineret mere medicin end små piger, men at forskellen udviskes med alderen.
Vores undersøgelse viser, at kønsforskelle og aldersforskelle udvikler sig forskelligt for de undersøgte medicingrupper. Hovedpinemedicin anvendes allerede blandt de 11-årige oftere af piger end af drenge, og forskellen mellem drenge og piger øges med alderen. Brug af medicin mod mavepine falder med alderen blandt drenge, men stiger meget blandt piger, hvilket hænger sammen med pigernes menstruationssmerter. Medicin mod nervøsitet og søvnproblemer anvendes hyppigere af de 11-årige end af de 15-årige. Desuden sker der med alderen et skift fra en overvægt af drenge til en overvægt af piger, der bruger disse typer medicin.
Receptundersøgelser viser, at brugen af nervemedicin og sovemedicin er lavest blandt de ca. 15-årige. Senere stiger forbruget blandt begge køn, men pigerne bruger mest. Voksne kvinder bruger generelt mere end dobbelt så meget medicin som mænd i disse kategorier.
Bivirkninger og risici
De medicintyper, som anvendes til at behandle hovedpine, mavepine, søvnproblemer og nervøsitet, kan være forbundet med forskellige former for bivirkninger og andre risici. Smertestillende medicin kan ved hyppig anvendelse og brug i store doser resultere i leverskader, nyreskader og maveblødning. Desuden er smertestillende håndkøbsmedicin det hyppigste selvmordsmiddel blandt unge. Brug af nervemedicin og sovemedicin kan resultere i afhængighed og misbrug og kan desuden reducere indlæringsevnen hos brugerne.
Internationale variationer
- Forbruget af medicin mod hovedpine blandt 11-15 årige danske piger og drenge.
Vi har sammenlignet brugen af medicin for 28 lande i 1998. Her viser det sig, at der er kolossale forskelle fra land til land. Andelen af de 11-15 årige drenge, som havde taget medicin mod hovedpine i den foregående måned, varierer fra 21,1 procent i Slovakiet til 49,9 procent i Skotland. Pigernes forbrug ligger på et betydeligt højere niveau, men forskellene mellem landene er lige så udtalte.
Danmark er i en midterposition set i den internationale sammenhæng. Men der er forskel på, hvor i rangordenen landene er placeret for de forskellige typer af medicin. Således ligger Israel langt over gennemsnittet for medicin mod nervøsitet og søvnproblemer, som bliver taget af en femtedel af de israelske piger. I den anden ende af skalaen ligger Norge med ca. 1 procent.
Den internationale sammenligning viser desuden, at de kønsforskelle og aldersforskelle, som blev fundet i Danmark, går igen i andre lande. Det vil sige, at der med alderen sker et skift fra en overvægt af medicinbrugere blandt drenge til en overvægt blandt piger, uanset hvilket niveau landets forbrug ligger på.
Markant stigning
De samme spørgsmål om medicinbrug er anvendt i undersøgelserne siden midten af 1980'erne, og derfor er det muligt at analysere, hvordan forbruget udvikler sig.
På tværs af de forskellige typer af medicinbrug har vi fundet en signifikant stigning i andelen af brugere over årene. Et eksempel er udviklingen i forbruget af medicin mod hovedpine og mavepine blandt 15-årige danske drenge og piger. På ti år er der sket en stigning med 50 procent blandt pigerne og 100 procent blandt drengene, selv om drengene ligger på et noget lavere niveau. Vi ser tilsvarende stigninger i de ni andre lande, hvor vi har tilsvarende data.
Det første spørgsmål, man stiller sig, er, om symptomerne er steget tilsvarende, men det er ikke tilfældet. Forklaringerne på det øgede forbrug skal derfor findes i andre forhold, som vi endnu ikke har undersøgt.
Grund til bekymring
Medicinforbruget blandt 11-15-årige er altså højt og markant stigende. Udviklingen er bekymrende, fordi medicinen kan have skadevirkninger, og fordi et højt forbrug i ungdommen må forventes at fortsætte ind i voksenlivet. Kønsforskellen blandt voksne i brug af smertestillende medicin og psykofarmaka med en overvægt hos kvinderne udvikles i teenagealderen.
Børns og unges medicinanvendelse er ikke blot et forsømt forskningsområde, men også et forsømt område i sundhedspolitikken. Der er behov for en politik på området og for mere oplysning om medicin til børn, forældre og andre, der omgås børn og unge.
Overraskende stor social slagside
Det er velkendt, at de lavere socialgrupper har flere helbredsproblemer end de højere socialgrupper, og derfor er det ikke overraskende, at børn, hvis forældre tilhører de lavere socialgrupper, bruger mere medicin end andre børn. Det er derimod overraskende, at vi har fundet signifikante forskelle mellem socialgrupperne, også efter at have korrigeret for forekomsten af symptomer. Vi udlægger dette som en følge af forskelle i holdninger og adfærd i forhold til sundhed og sygdom i de forskellige socialgrupper.
