Fejlmedicinering blandt type 2-diabetikere

Type 2-diabetes er en sygdom, som ofte fejlmedicineres med mange hospitalsindlæggelser til følge. Fejl i lægemiddelor­dinationen eller medicingivningen medfører, at patienten får et forkert lægemiddel, en forkert dosis, slet ingen be­handling eller at medicinens virkning ikke kontrolleres.

Type 2-diabetes er en sygdom, som nedsætter livskvalite­ten, og som ofte underdiagnosticeres og underbehandles. Selv når intensiv medicinsk behandling og kontrol iværksættes, er det mange gange svært at få styr på sygdommen.
De typer medicin, man giver til personer med type 2-diabetes, har nemlig vist sig at medføre en øget risiko for, at patienterne oplever utilsigtede lægemiddel­hændelser. Det er begivenheder eller komplikationer, som ikke var meningen med behandlingen, og som ska­der personen. Det vil sige, at den medicin, en person får, ender med at gøre mere skade end gavn, eller at personen bliver unødvendigt syg, for­di han ikke får den medicin, han burde have haft.
Vi ved, at halvdelen af de utilsigtede lægemiddelhændelser er helt unød­vendige, fordi de skyldes fejlmedicinering og dermed kunne have været forebygget. Vi ved også, at utilsigtede lægemid­del­lægemid­del­hændelser er skyld i 6-14 procent af alle hospitalsindlæg­gelser, koster vores samfund 8 milliarder kr. om året, og sandsynligvis er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Utilsigtede lægemiddelhændelser er årsag til flere dødsfald end brystkræft og trafikuheld tilsammen.
I det danske sundhedsvæsen bruges der mange kræfter på at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten af den behandling, der tilbydes, så man som patient kan få den bedste behandling. I den forbindelse er det vigtigt at få et overblik over antallet af utilsigtede lægemiddelhændelser forårsaget af fejlmedicinering; især ved folkesygdomme som type 2-diabetes, der rammer mange mennesker.

Når man som dansker går til læge, indlægges eller køber medicin på apoteket, registreres en række sundhedsoplys­ninger i nationale sundhedsregistre, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Registrene bruges i sundhedsvidenska­belig forskning til fx at analysere udbredelsen af sygdom­me i befolkningen, medicinforbruget eller indlæggelser på hospital.
I vores forskning har vi anvendt data fra Landspatientregi­stret, Sygesikringsregistret og Lægemiddeldatabasen til at undersøge omfanget af forebyggelige utilsigtede lægemid­delhændelser som følge af fejlmedicinering af type 2-dia­betikere. Vi valgte udelukkende at analysere de hændelser, som er så alvorlige, at de kræver behandling på et hospital.
De forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser identi­ficeres i registrene ved at søge efter en række kliniske sce­narier, som fungerer som indikatorer for hændelserne. Hver indikator beskriver, hvorfor personen blev behandlet på ho­spitalet, og den fejlmedicinering som gik forud. Indikato­rerne omhandler enten problemer relateret til manglende kontrol af den medicinske behandling eller problemer rela­teret til manglende medicinering.
I vores første studie analyserede vi en stikprøve på 10 pro­cent af den danske befolkning. I stikprøven fandt vi 9.791 personer, som var i medicinsk behandling for type 2-diabe­tes. Disse personer blev screenet for tilfælde af forebygge­lige utilsigtede lægemiddelhændelser relateret til mang­lende behandling. De øvrige indikatorer anvendes først i næste studie, da de registre, som indgik i dette studie, ikke havde fyldestgørende information om behandlingskontrol.