Udviklingen af nye lægemidler er en lang og kompliceret proces. Fra den første ide opstår, til det færdige produkt er godkendt og markedsført, går der normalt mellem 10 og 15 år, og det er langt fra alle ideer, der føres ud i livet. Kun ca. 10 ud af 10.000 ideer, der bliver genstand for nærmere undersøgelse i lægemiddelindustriens laboratorier, når til den fase, hvor de bliver testet på mennesker (klinisk udvikling). Ud af disse vil kun én resultere i et lægemiddel.
Arbejdsformen er projektorienteret i alle faser af lægemiddeludviklingen og er kendetegnet ved samarbejde mellem de forskellige faggrupper: medicinalkemikere, farmaceuter, biokemikere, molekylærbiologer, læger, ingeniører og lignende.
Medicinalkemikere indgår i de tidlige faser af lægemiddeludviklingsprocessen, uanset om den finder sted i den farmaceutiske, biofarmaceutiske eller bioteknologiske industri. På baggrund af en indgående viden om lægemidlers virkningssteder og deres virkningsmekanismer på det molekylære niveau, er det medicinalkemikernes opgave i projektgrupperne at designe og syntetisere nye kemiske forbindelser, der har potentiale som kommende lægemiddelstoffer. Det er desuden en vigtig opgave for medicinalkemikere sammen med patentmedarbejdere m.fl. at sørge for, at nye kemiske stofklasser med lovende biologisk aktivitet bliver patenteret, således at virksomheden opnår mulighed for at arbejde videre mod udviklingen af et nyt lægemiddelstof, der kan markedsføres. Design, fremstilling og patentering udgør nogle af de vigtigste grundpiller for en succesfuld og profitabel lægemiddeludvikling.
Figuren nedenfor illustrerer processen og de arbejdsområder, der ligger bag udviklingen af et nyt lægemiddel. Oftest overlapper faserne hinanden, og længden af de enkelte forløb varierer. I udviklingen af lægemidler står ønsket om at lancere nye lægemidler så hurtigt som muligt – og med så få omkostninger som mulig – over for både myndigheders og lægemiddelindustriens eget ønske om at skabe maksimal produktsikkerhed.
Når et lægemiddel testes på mennesker, kaldes det klinisk afprøvning. Formålet med de forskellige kliniske studier (fase 1 til fase 4) er, at finde ud af, om et lægemiddel eller en behandlingsform er sikker og effektiv til behandling af en given tilstand eller sygdom. Der findes særlige internationale retningslinier, der skal sikre, at etik og god klinisk praksis overholdes.
organisk kemi og design af potentielle lægemiddelstoffer?
Så er kandidatuddannelsen i medicinalkemi helt sikkert noget for dig!
Københavns Universitet
Det Farmaceutiske Fakultet
Universitetsparken 2
2100 København Ø
CVR: 29 97 98 12
Tlf. +45 35 33 60 00
Fax 35 33 60 01
Mail farma@farma.ku.dk
Web www.farma.ku.dk