Fra medicinmænd til vestlig medicin

I jagten på nye lægemiddelstoffer til behandling af psykiske sygdomme undersøger forskere fra Danmarks Farmaceutiske Universitet medicinplanter, som traditionelle healere i Afrika bruger mod mentale sygdomme. Planter har leveret mange psykoaktive stoffer.

Af Anna K. Jäger, Anne Adsersen og Ulla Wagner Smitt.
Fra Lægemiddelforskning 2002

Planter kan indeholde stoffer med stærke virkninger på hjernen og psyken. Tænk på opium fra valmuen, kokain fra cocabuske eller cannabinoler fra hashplanten. Ud over den euforiserende effekt bruges de aktive stoffer fra disse planter også til smertebehandling. Samtidig anvendes hash på forsøgsbasis flere steder i verden til at dulme kvalme hos kræftpatienter, der får kemoterapi.

Udviklingen af moderne psykofarmaka tog fart, efter at man havde set de psykiske bivirkninger af den indiske busk Rauwolfia serpentina, der blev anvendt i vesten fra 1950'erne mod for højt blodtryk.

Det blev på det tidspunkt klart, at man kunne påvirke psyken med kemiske stoffer. Rauwolfia indeholder alkaloidet reserpin, der fremkalder depression ved at påvirke niveauet af signalstoffer i hjernen. I Indien bruges Rauwolfia traditionelt til at behandle for højt blodtryk og psykiske sygdomme.

På Danmarks Farmaceutiske Universitet er der i flere år blevet arbejdet med at videreudvikle stoffer med hjerneaktivitet på basis af ibotensyre og muscimol, som er nogle af giftene i rød fluesvamp.

Omkring ti procent af befolkningen i den vestlige verden er i behandling for psykiske sygdomme, og det er sandsynligt, at andelen vil vokse fremover, fordi antallet af ældre i befolkningen stiger. Ældre mennesker rammes hyppigst af depressioner og demens. For flere af disse sygdomme er behandlingstilbuddene ikke optimale i dag. Galantamin, et alkaloid fra en bulgarsk vintergæk, bruges i Danmark til behandling af Alzheimers sygdom. Måske er der flere planter, der indeholder hjerneaktive stoffer, som kunne anvendes medicinsk? Hvor skal vi lede efter disse planter?

Et godt bud er de planter, der bruges af medicinmænd i traditionelle kulturer forskellige steder i verden. I det sydlige Afrika, hvor sundhedssystemet er under stærkt pres fra AIDS-epidemien, er der meget begrænsede ressourcer til behandling af psykiske sygdomme. Derfor er langt de fleste mennesker med ondt i sjælen henvist til at konsultere en traditionel healer, en medicinmand eller kvinde. Traditionelle healere benytter sig af en blanding af psykologi og medicinplanter og er generelt anerkendt for at opnå gode resultater.

Kultur og metoder

Det er nødvendigt at forstå den afrikanske kultur for at få indsigt i behandlingsmetoderne. Traditionelt er en person bare et lille led af en lang slægt, og forfædrenes ånder holder hele tiden øje med, hvad de nulevende foretager sig. De griber ind i begivenheder og gør for eksempler en person syg, hvis han eller hun overtræder sociale eller etiske normer. Derudover er det også muligt for onde hekseagtige personer (ithakathi) at kaste forbandelser på andre, gerne på bestilling og for en god betaling. Det er interessant, at ordet depression slet ikke findes på zulu. I stedet er der tale om en situation, hvor patienten ikke har æret sine forfædre nok, hvorfor de er blevet sure og straffer ham, eller også er patienten blevet udsat for en forbandelse.

Den traditionelle healer kommunikerer med ånderne - eller udnytter måske snarere sine trænede evner til at opfatte små signaler fra patienten - og finder så ud af, hvad der er i vejen, og hvordan det skal behandles. Ofte inddrages patienten aktivt i behandlingen.

Patienten får også plantemedicin, og det er interessant fra en farmakologisk synsvinkel. Vi ved i dag meget lidt om, hvilke planter healerne benytter til behandling af psykiske sygdomme, og det er nødvendigt at opnå en sådan viden og få den dokumenteret.

Naturlige lykkepiller

For nyligt blev anvendelsen af en lille sydafrikansk saftplante, Sceletium tortuosum, patenteret. Planten har været brugt i årtusinder af buskmænd af San-folket til at blive i bedre humør og til at dæmpe angst og stress.

Det blev fundet, at planten indeholder et alkaloid, som blokerer for optagelsen af signalstoffet serotonin i hjernen, hvilket er den samme virkningsmekanisme som i lykkepiller, der bruges mod depression.

Medicinplanter i Sydafrika

I et projekt samarbejder vi med University of Natal om at kortlægge de planter, der bruges mod mentale sygdomme i Sydafrika. I arbejdet med at indsamle information til databasen er det vigtigt at huske på den forskellige sygdomsopfattelse - det kan jo for eksempel ikke nytte noget at spørge en healer, hvad hun bruger til at behandle depression, for det er ikke en sygdom hun kender.

Men hun behandler tilstande, som falder ind under depression i vestlig forstand, og den information er vigtig at få. Med i databasen kommer også planter med "magiske" evner. En plante med en stærk psykoaktiv virkning vil sandsynligvis forekomme en traditionel befolkning at have magiske egenskaber.

På baggrund af de etnofarmakologiske data bliver planterne inddelt i grupper, som bruges til behandling af forskellige sygdomme, for derefter at blive undersøgt i laboratorieforsøg, hvor ekstrakter af planterne bliver testet for deres aktivitet på forskellige receptorer på nervecellerne i hjernen. Forsøgene udføres på homogeniserede rottehjerner fra aflivede dyr. På denne måde kan vi finde frem til de planter, der har den bedste aktivitet, så man kan arbejde videre med netop disse planter. Ved at kombinere isoleringen og oprensningen af stoffer i planteekstrakterne med testning på hjernereceptorer kan man finde de aktive stoffer. Håbet er at finde nye stoffer, der kan bruges som ledestrukturer til at udvikle nye lægemidler.

Viden retur til healere

Det er meget vigtigt, at den direkte information om virkningen af medicinplanterne kommer tilbage til brugerne, altså de traditionelle healere og deres patienter. Det er nødvendigt at vide både hvad der virker, og hvad der ikke virker, hvis traditionel medicin skal forbedres og effektiviseres.

| Flere

Hent artiklen i pdf-format

Artikler med samme nøgleord

Det Farmaceutiske Fakultet
Topgrafik
Denne side vedligeholdes af:
Henrik Korzen
Seneste opdatering: 28.09.2009

Københavns Universitet
School of Pharmaceutical Sciences
Universitetsparken 2
2100 København Ø
CVR: 29 97 98 12

Tlf. +45 35 33 60 00
Fax 35 33 60 01
Mail pharmaschool@sund.ku.dk
Web pharmaschool.ku.dk