Hostemiddel lindrer smerter

I mange år har morfin været det foretrukne stof til behandling af operationssmerter, men desværre medfører behandlingen en del bivirkninger. Et hostemiddel kan måske supplere morfin ved smertebehandling efter operationer, så man kan bruge mindre doser morfin og dermed minimere bivirkningerne.

Af Tina Hoff Duedahl og Janne Rømsing.
Fra Lægemiddelforskning 2004

Smerter efter en operation er næsten uundgåelige og ofte meget ubehagelige for patienten. For at forhindre eller lindre ubehaget ved smerterne er det nødvendigt med en nøje tilpasset smertebehandling både før, under og efter operationen.

Behandlingen gives ikke blot af hensyn til patientens velbefindende, men også for at mindske risikoen for senere udvikling af kroniske smerter. Når patienten smertedækkes tilfredsstillende, fremmes normaliseringen af vigtige funktioner som åndedræt, fordøjelse og mobilitet, hvilket betyder kortere indlæggelsestid og dermed også betydelige samfundsmæssige besparelser.

Der bruges forskellige typer af smertestillende lægemidler til at lindre smerterne efter en operation. I mange år har morfin været det foretrukne stof til behandling af middelstærke til stærke smerter. Morfin tilhører gruppen af opioider og har en god smertestillende effekt, men desværre også bivirkninger som kvalme, forstoppelse, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed og sløvhed.

For at mindske brugen af morfin og derved reducere graden af bivirkninger, er der et stort ønske om at kunne anvende andre smertestillende lægemidler, eventuelt i kombination med morfin, og samtidig opnå en optimal smertestillende effekt.

Supplement til morfin?

Et lægemiddelstof, som er interessant i denne sammenhæng, er dextromethorphan. Stoffet anvendes som hostemiddel mod tør hoste og sælges både som tabletter og mikstur på de danske apoteker. Udover at virke hostestillende har stoffet vist sig også at have anti-hyperalgetiske egenskaber, dvs. være i stand til at mindske graden af smerteoverfølsomhed efter en vævsskade, som f.eks. er opstået ved en operation. Det skyldes, at dextromethorphan tilhører den gruppe af stoffer, som blokerer de såkaldte N-Methyl-D-Aspartat-(NMDA)-receptorer, som findes i rygmarven og er involveret i fornemmelsen af smerter.

Da dextromethorphan ikke virker på de samme receptorer som morfin, undgås de bivirkninger, som opstår ved morfinbehandling. I små doser har dextromethorphan ganske få bivirkninger, men i meget høje doser kan stoffet virke euforiserende.

Den anti-hyperalgetiske effekt efter indgift af tabletter eller mikstur er lav på grund af en ringe optagelse i blodet fra mavetarmkanalen samt en omfattende nedbrydning i leveren. For at opnå en bedre anti-hyperalgetisk effekt af dextromethorphan og en hurtigere indsættende virkning, har vi udført et eksperimentelt smerteforsøg, hvor stoffet blev indgivet langsomt direkte i blodet ved intravenøs infusion til frivillige forsøgspersoner, som var mænd i alderen 21-35 år.

Smerteoverfølsomhed efter vævskader

Hyperalgesi og Sekundær hyperalgesi
Hyperalgesi: Øget følsomhed overfor smertefuld stimulering efter en vævsskade, som f.eks. er opstået på grund af en operation eller ved en forbrænding.

Smerteforsøg

Forsøget blev udført på Smertefysiologisk afdeling på Herlev Amtssygehus i samarbejde med overlæge Jørgen B. Dahl. Den eksperimentelle smerte blev påført forsøgspersonerne ved at bruge et varmelegeme til at opvarme et mindre område på undersiden af armen ved 45 grader i fem minutter. Derefter blev området dækket med en creme, som indeholdt det aktive stof i chilipeber. Effekten af de to stimuleringer tilsammen svarer til en førstegradsforbrænding med rødme og ømhed.

Det stimulerede område blev ekstra følsomt overfor tryk og varme, hvilket kaldes primær hyperalgesi. I den ubeskadigede hud rundt om det stimulerede område opstod en zone med forøget følsomhed overfor påvirkninger med tryk, hvilket kaldes sekundær hyperalgesi. Sekundær hyperalgesi skyldes centrale mekanismer i rygmarven, og menes at hænge nøje sammen med måden, hvorpå smerter opstår efter en operation.

Resultaterne af behandlingen med dextromethorphan viste en udtalt anti-hyperalgetisk virkning. Desuden viste det sig, at virkningen var forsinket ca. to timer i forhold til den maksimale koncentration af dextromethorphan i blodet. Dét er en meget vigtig oplysning set i klinisk sammenhæng, hvis man ønsker at bruge dextromethorphan mod operationssmerter. Stoffet skal altså gives ca. to timer før, den smertestillende effekt skal indtræde, hvilket ved kortvarige operationer kan betyde, at stoffet skal gives til patienten før eller ganske kort efter operationens start.

Smerteforsøg

Smerteforsøg
Eksperimentel smertepåførsel med et varmelegeme ved 45 grader i fem minutter.
Smerteforsøg
En creme med indholdsstoffet fra chilipeber smøres på. Den samlede virkning af varmen og cremen svarer til en førstegradsforbrænding.
Smerteforsøg
I det indrammede område ses primær hyperalgesi; rundt omkring det beskadigede område er der sekundær hyperalgesi.
Smerteforsøg
Med en priktest udmåles området med sekundær hyperalgesi og øget følsomhed over for smerter. Følsomheden dæmpes markant ved infusion af dextromethorphan.

Bedre smertebehandling

Vort forsøg viser, at anvendelsen af dextromethorphan har potentiale som et supplement til den nuværende behandling af smerter efter operationer. Ved at anvende dextromethorphan kan brugen af morfin og graden af stoffets bivirkninger forhåbentligt nedsættes, samtidig med at en bedre smertedækning opnås. Dextromethorphan kan således potentielt bidrage til at forbedre patienternes velbefindende og reducere indlæggelsestiden, hvilket vil medføre samfundsmæssige besparelser.

En hypotese er endvidere, at brugen af dextromethorphan kan mindske risikoen for senere udvikling af kroniske smerter, men dette er endnu ikke dokumenteret. Flere kliniske studier med dextromethorphan indgivet til operationspatienter er nødvendige, inden stoffet eventuelt tages i brug ved smertebehandling efter operationer.

Det Farmaceutiske Fakultet
Topgrafik
Denne side vedligeholdes af:
Henrik Korzen
Seneste opdatering: 25.09.2009

Københavns Universitet
School of Pharmaceutical Sciences
Universitetsparken 2
2100 København Ø
CVR: 29 97 98 12

Tlf. +45 35 33 60 00
Fax 35 33 60 01
Mail pharmaschool@sund.ku.dk
Web pharmaschool.ku.dk