Kombination af konserveringsmidler i cremer nedsætter risikoen for allergi

Kombinationer af konserveringsmidler i kosmetik kan markant nedsætte forbruget af allergifremkaldende konserveringsmidler. Det kan medføre, at færre forbrugere udvikler allergi over for konserveringsmidler i cremer.

Når du bruger cremer, får du udover den fugtgivende effekt også smurt forskellige kemikalier ud på huden. Ikke alle disse kemikalier er uskadelige, og hvis du oplever hudirritation el­ler eksem efter brug af cremer eller andre kosmetiske pro­dukter, er der stor sandsynlighed for, at du har udviklet aller­gi over for et eller flere af de kemiske stoffer i produktet. Omkring 6 procent af befolkningen har kontaktallergi over for kosmetik, og en af de hyppigste årsager er anvendelsen af konserveringsmidler i cremer. Hvis man først har fået kon­stateret allergi over for et konserveringsmiddel, er der tale om en livsvarig tilstand. Derfor er det nødvendigt, at allergikeren undersøger al kosmetik og alle husholdningsprodukter inden brugen for at undgå at blive udsat for konserveringsmidlet. Det er vanskeligt at undgå konserveringsmidler i kosmetik, fordi mange cremer har en sammensætning af ingredienser, som giver gode vækstbetingelser for bakterier, svampe og mug (se ill. herunder). Hvis mikroorganismerne får lov til at gro i en creme, kan de til sidst ødelægge cremen eller i sjældne tilfælde gøre forbrugeren syg.

Derfor stiller EU krav om, at kosmetik maksimalt må indehol­de 500 eller 1000 mikroorganismer pr. gram creme afhæn­gigt af typen af kosmetik. Desuden skal alle kosmetiske pro­dukter bestå en såkaldt challenge-test, som viser produktets konserverende effekt. I testen tilsætter man en kendt kon­centration (105 -106 pr. gram) mikroorganismer til produktet og derefter følges tilintetgørelsen af mikroorganismer over en periode på 28 dage. For at et produkt kan bestå testen, skal 99 eller 99,9 procent af mikroorganismerne være slået ihjel efter 14 dage, og der må ikke ske en vækst i antallet af overlevende mikroorganismer fra dag 14 til dag 28.

I challenge-testen kan man bruge forskellige mikroorganis­mer, men oftest vil man vælge den Gram-positive bakterie Staphylococcus aureus, den Gram-negative bakterie Pseudo­monas aeruginosa, gærsvampen Candida albicans og svam­pen Aspergillus niger. Fælles for de fire mikroorganismer er, at de ofte findes i miljøet omkring os, at de kan gro på mange forskellige substrater, og at alle fire er potentielt syg­domsfremkaldende.

I cremer og andre kosmetiske produkter må man i henhold til EU-lovgivningen kun bruge bestemte konserveringsmidler. Nogle af de hyppigst anvendte konserveringsmidler er diazo­lidinyl urea og phenoxyethanol.

Diazolidinyl urea er et konserveringsmiddel, som blandt an­det fungerer ved at fraspalte formaldehyd, hvilket gør stoffet til et meget effektivt antibakterielt middel. Diazolidinyl urea er det tiendemest brugte konserveringsmiddel og findes i omkring 5 procent af alle kosmetiske produkter. Der må til­sættes op til 0,5 procent diazolidinyl urea i kosmetiske pro­dukter. Diazolidinyl urea er også en af de hyppigste årsager til kontaktallergi over for kosmetik, hvilket især skyldes, at formaldehyd er et meget kraftigt allergen. Der findes flere forskellige konserveringsmidler, der fungerer ved at fraspalte formaldehyd, og fælles for dem alle er, at de hyppigt forår­sager allergi.

Phenoxyethanol er det tredjemest benyttede konserverings­middel i kosmetik og findes i ca. hver fjerde af alle kosmeti­ske produkter. Der er stort set ingen, som er allergiske over­for phenoxyethanol, men desværre er stoffet ikke et særligt effektivt konserveringsmiddel. Derfor bruges phenoxyethanol næsten altid i kombination med et andet og mere effektivt konserveringsmiddel. Der må tilsættes op til 1 procent phen­oxyethanol i kosmetiske produkter.

Undersøgelser har vist, at koncentrationerne af konserve­ringsmiddel i cremer varierer meget, og man kan overveje, om nogle cremer er overkonserverede. Det kan skyldes, at producenterne vil være sikre på, at produktet består chal­lenge-testen, eller at man ikke har undersøgt, om en lavere koncentration kunne være lige så effektiv.

I mange tilfælde vil kombinationer af konserveringsmidler være mere effektive, fordi mikroorganismerne bliver ”an­grebet” på flere måder og derved bliver mere sårbare over­for det enkelte konserveringsmiddel. Derudover er konser­veringsmidler sjældent effektive over for både bakterier og svampe, og kombinationer af konserveringsmidler vil derfor ofte være effektive over for flere forskellige typer af mikro­organismer.

Nogle af de hyppigst brugte konserveringsmidler er også de mest allergifremkaldende, og hvert år er der mange menne­sker, der udvikler allergi over for konserveringsmidler. Ved at benytte kombinationer af konserveringsmidler kan man ofte bruge lavere koncentrationer og stadig opnå tilfredsstillen­de konservering. Kontaktallergi over for konserveringsmidler skyldes blandt andet den dosis, brugeren udsættes for, og derfor vil lavere koncentrationer af konserveringsmidler i kos­metik sandsynligvis medføre færre tilfælde af kontaktallergi. En af vore undersøgelser viser, at man kan nedsætte kon­centrationen af det allergifremkaldende konserveringsmiddel diazolidinyl urea i en creme til en tiendedel – fra 0,5 procent til 0,05 procent – ved at kombinere stoffet med 0,4 procent af konserveringsmidlet phenoxyethanol, som sjældent frem­kalder allergi.

Konserveringsmidler er nødvendige i kosmetik, men det er vigtigt, at de bliver brugt i så lave koncentrationer som mu­ligt for at undgå, at forbrugerne udvikler en livsvarig allergi over for konserveringsmidler, som ud over i kosmetik også findes i en lang række andre husholdningsprodukter.

Vi har gennemført en challenge-test på en creme med forskellige koncentrationer af det allergifremkaldende konserveringsmiddel diazolidinyl urea. I undersøgelsen blev der testet tre forskellige koncentrationer – 0,25; 0,375 og 0,5 procent – hvor 0,5 procent er den højeste koncentration, man må tilsætte i kosmetiske produkter i EU. Det viste sig, at konserveringsmidlet ikke kunne slå gærsvampen C. albicans ihjel, og antallet af C. albicans ændrede sig stort set ikke i løbet af de 28 dage, som challenge-testen varer (Øverste billede). Bakterierne S. aureus og P. aeruginosa samt svampen A. niger blev alle dræbt af de undersøgte koncentrationer.

Efterfølgende undersøgte vi, om en række forskellige kombinationer af diazolidinyl urea og phenoxyethanol var mere effektive over for alle fire mikroorganismer. Phenoxyethanol er sjældent allergifremkaldende. Forsøgene viste, at en kombination af 0,05 procent diazolidinyl urea og 0,4 procent phenoxyethanol bestod challenge testen, hvilket også var tilfældet for en række andre kombinationer med højere koncentrationer af phenoxyethanol. Derimod kunne 0,05 procent diazolidinyl urea og en lavere koncentration af phenoxyethanol på 0,2 procent ikke slå gærsvampen ihjel (Nederste billede).