Livsstilsmedicin - Hvad er det?

Begrebet »livsstilsmedicin« er blevet en del af vores ordforråd. Men livsstilsmedicin eksisterer ikke i sig selv. Det afgørende er den konkrete anvendelse, fordi de samme lægemidler kan bruges både til at behandle syge og til at forbedre livskvaliteten hos raske. Et eksempel er medicin, som styrker potensen.

Begrebet »livsstilsmedicin« optræder oftere og oftere i mediernes dækning af lægemiddelområdet. Men ganske få ved rent faktisk, hvad termen dækker over. Derfor har vi gennemført en videnskabelig analyse af begrebets anvendelse i såvel videnskabelig litteratur som i artikler fra populære medier. Analysen viser et broget billede af mulige definitioner, men i langt de fleste tilfælde er begrebet slet ikke defineret.

I perioden 1978-2003 figurerede ordet livsstilsmedicin 3174 gange i engelsksprogede medier verden over; de 2600 gange var i perioden 1998-2003.

Undersøgelsen viser, at forfatterne har forsøgt sig med ikke mindre end 23 forskellige forklaringer på livsstilsmedicin, men det mest almindelige er, at der ingen definition er overhovedet. At mange bruger ordet uden at vide, hvad det egentlig dækker over, endsige forsøger at forklare det, er naturligvis problematisk set fra et vidensmæssigt synspunkt. Men hvad værre er, så kan anvendelsen af begrebet livstilsmedicin uden omtanke være direkte diskriminerende for patienter.

En måde at betragte livsstilsmedicin på i følge litteraturen er ved at dele ordet op i livsstil og medicin. På den måde bliver livsstilsmedicin til al medicin, der anvendes mod lidelser, som er afledt af en persons livsstil. Umiddelbart lyder det jo meget fornuftigt, hvilket nok også er årsagen til, at mange har været forfaldne til at anvende denne definition. Men ved nærmere eftertanke er definitionen ikke så god endda.

Mængden af lidelser, der er en konsekvens af vores livsstil, er jo ganske omfattende. For eksempel vil livsstilsmedicin så også inkludere kemoterapi til behandling af lungekræft som følge af rygning. Eller forebyggende malariabehandling som led i en livsstil der inkluderer en forestående rejse til Afrika. Med andre ord: Hvis man anvender denne definition, vil en meget stor del af de lægemidler, der i dag er på markedet, kunne betragtes som livsstilsmedicin, og så har begrebet jo ingen forklarende værdi.

En anden måde at betragte livsstilsmedicin på er at udråbe specifikke lægemidler som værende livsstilsmedicin. Det er oftest sådan, at de populære medier bruger begrebet. Det bedst kendte eksempel er behandling af impotens, hvor de anvendte lægemidler uden tøven udråbes som livsstilsmedicin. Det er ved denne generalisering, det går galt, og det er igennem generaliseringen, at man risikerer at diskriminere personer, som er rent faktisk er syge. Det følgende eksempel vil vise, hvorfor man er nødsaget til at forholde sig til den individuelle behandlingssituation, før man kan udråbe et lægemiddel som livsstilsmedicin:

?Hr. Jensen og Hr. Hansen er begge 50 år. De går begge to til lægen. Jensen har haft diabetes, siden han var teenager, og er nu begyndt at mærke forskellige symptomer, som er afledt af hans mangeårige sygdom; et af dem er problemer med potensen. Jensen opfatter selv potensproblemet som en sygdom. Hansen derimod er frisk og rask. Han har været så heldig at møde en dejlig kvinde, som er femten år yngre. Som en naturlig følge af Hansens alder er den seksuelle aktivitet ikke helt som i den glade ungdom. Men en ung kone stiller sine krav, og dem vil Hansen gerne kunne leve op til. Hansen betragter sig ikke som syg, han er blot ved at komme op i årene.?

Medicinske produkter mod impotens kan hjælpe både Jensen og Hansen. Ved generelt at udråbe alle medicinske produkter mod impotens som livsstilsmedicin, vil man automatisk diskriminere Jensen, som jo faktisk er syg.

Endnu værre bliver det, hvis sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber begyndere at prioritere med udgangspunkt i den generelle definition. En mulig konsekvens kunne være, at man besluttede, at der ikke skulle ydes tilskud til livsstilsmedicin. I Jensens tilfælde ville dette med rette kunne opfattes som diskrimination af hans diabetes. Omvendt opfatter Hansen sig ikke som syg, han ønsker blot at optimere sin livsførelse ved anvendelse af et lægemiddel. I denne situation kan man så med rette tale om, at Hansen anvender livsstilsmedicin.

Det illustrerer, hvorfor er man nødt til at inddrage behandlingssituationen i definitionen af begrebet livsstilsmedicin. For livsstilsmedicin findes pr. definition ikke, det er selve anvendelsen, der kan gøre et lægemiddel til livsstilsmedicin.

Skal man anvende et begreb som livsstilsmedicin, enten i dagligdagen, som led i populær eller videnskabelig formidling, eller i relation til sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer, har man en forpligtelse til at træde varsomt i respekt for de patienter, som faktisk er syge, og som opfatter deres medicinske behandling som værende en nødvendighed og ikke som livsstilsmedicin.

Hvis man fremover anvender begrebet livsstilsmedicin, vil følgende definition således kunne være en hjælp:

»Livsstilsmedicin er lægemidler, der udover at kunne lindre, helbrede og forebygge kan anvendes til at forbedre tilstande, som ikke betragtes som sygelige. Et sådant lægemiddel bliver først til livsstilsmedicin, hvis individet, der indtager lægemidlet, ikke betragter sig selv som syg, men blot anvender lægemidlet som led i en livsstil.«