Positiv holdning til gentests og individuel medicinering
Et lægemiddel kan virke fint på nogle patienter og mindre godt på andre. Nogle får bivirkninger, selv om andre tåler medicinen. Gentests kan gøre det muligt at skræddersy lægemiddelbehandlingen til den enkelte patient. De fleste danskere er positive overfor den nye teknologi.
Af Louise Fuks Nielsen og Claus Møldrup.
Fra Lægemiddelforskning 2005
Folk er som bekendt forskellige, og effekten af de fleste medicinske behandlinger varierer stærkt blandt individer, både med hensyn til effektivitet og toksicitet. Derfor får mange patienter ikke præcis den medicin, som de har brug for, og konsekvenserne er ofte alvorlige.
I følge et amerikansk studie dør over 100.000 patienter om året i USA på grund af medicinske bivirkninger, som anses for at være den fjerde- til sjettestørste dødsårsag, og samtidig skades 2,2 millioner patienter i varierende grad. Bivirkningerne skaber ikke blot menneskelige tragedier, men medfører også en stor samfundsøkonomisk belastning. I Danmark er problemer med brug af lægemidler årsag til 8-15 procent af alle hospitalsindlæggelser, og bivirkninger koster hvert år det danske samfund omkring otte milliarder kroner. Den videnskabelige og teknologiske udvikling har medført, at fremtidens lægemidler og medicinske behandlinger i højere grad vil blive individualiseret og udviklet ud fra et detaljeret genetisk kendskab til både sygdommen og den enkelte patient. Allerede nu anvendes farmakogenetik - læren om genvariationers betydning for lægemiddelrespons - ved udvikling af lægemidler og på nogle få hospitaler. Om nogle år vil vi se den nye teknologi anvendt bredt i den kliniske praksis. Ved brug af farmakogenetiske tests vil patienten få en medicinering, som tager udgangspunkt i den enkeltes unikke genprofil.
Individuelle genetiske faktorer har indflydelse på enzymsystemerne i kroppen og dermed på omsætningen af et lægemiddel. Det er årsagen til, at ét præparat kan have god effekt hos nogle patienter og ringe effekt hos andre, mens nogle oplever bivirkninger ved et lægemiddel, som andre tåler. Ud fra et kendskab til patientens genprofil kan man derfor optimere behandlingen til det pågældende individ. Resultatet af denne skræddersyede behandling vil være, at patienten får en bedre effekt af lægemidlet og oplever færre bivirkninger.
Holdninger er vigtige
- DNA-chips kan opdage en række sygdomme og påvise genetiske variationer hos forskellige patienter med samme sygdom. Gentests er forudsætningen for at individualisere den medicinske behandling, så lægemidlerne skræddersys til den enkelte patient.
Den offentlige mening påvirker i stigende grad vilkårene for videnskabelig forskning, især inden for den medicinske verden, og derfor er det vigtigt at tage offentlighedens synspunkter i betragtning. Samtidig har massemedierne og den offentlige debat i større grad end tidligere indflydelse på, hvordan befolkningen vurderer og anvender nye lægemidler og behandlingsmetoder. En succesfuld implementering af farmakogenetik vil således afhænge af en samfundsmæssig accept af gentests. Derfor er det interessant at undersøge danskernes holdning til og opfattelse af farmakogenetik.
På den baggrund har vi udført et kvantitativt studie med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev via Internettet sendt til 5102 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-70 år. 3000 personer valgte at deltage, hvilket giver en svarprocent på 59 procent. Skemaet var ledsaget af en kort neutral præsentation af farmakogenetikkens muligheder og begrænsninger. Inden denne introduktion kendte kun 14 procent af deltagerne til farmakogenetik. Dataindsamlingen blev gennemført i marts 2005.
Opbakning til farmakogenetik
48 procent af deltagerne synes godt om, at farmakogenetik bruges i den medicinske behandling, og 36 procent synes meget godt om det. To procent bryder sig ikke om anvendelsen af farmakogenetik, mens 9 procent er i tvivl. De aspekter ved farmakogenetikken, som umiddelbart bedømmes som fordelagtige, er især, at anvendelsen kan medføre færre indlæggelser, færre bivirkninger og bedre effekt af lægemidler. At en gentest er påkrævet forud for en farmakoterapeutisk behandling opleves af 14 procent som værende en ulempe, mens resten overvejende opfatter gentests som positive eller uden betydning.
Omkring halvdelen af deltagerne i undersøgelsen ser det som en fordel, at personer med samme sygdom får forskellig behandling, og 94 procent mener, at det er et gode, at medicinen passer til patientens genprofil. At samfundet kan opnå økonomiske besparelser vurderes som en fordel af 88 procent. Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne har en positiv opfattelse af farmakogenetik, og 78 procent finder anvendelse af farmakogenetik i den medicinske behandling bedre end de nuværende behandlingstilbud. Selv om det store flertal er positive overfor den nye teknologi, påpeger mange også negative sider. Farmakogenetik kan medføre øgede medicinpriser på grund af behovet for gentest og skræddersyet medicinering, og det ses som en ulempe af 66 procent. Desuden opfatter 62 procent det som en ulempe, at der måske ikke vil være medicinsk behandling af alle patienter på baggrund af den farmakogenetiske test.
Den overordnede opfattelse af farmakogenetikken påvirkes ikke af deltagernes helbredstilstand, og uanset sygdomsstatus synes flertallet godt eller meget godt om, at farmakogenetik bruges i medicinsk behandling. Undersøgelsen viser dog en sammenhæng mellem sygdomsstatus og variationer i opfattelsen af forskellige forhold. Deltagere med langvarig sygdom ser det i højere grad som en fordel, at man skal have foretaget en gentest forud for en farmakoterapeutisk behandling. At der måske ikke vil være medicinsk behandling til alle patienter, opfattes som en ulempe af 67 procent af de langtidssyge, mens kun 62 procent af de øvrige deltagere deler dette synspunkt.
Holdningen til selv at benytte en gentest forud for en medicinsk behandling er også afhængig af sygdomsstatus. 86 procent af dem, som har et dagligt medicinbrug, vil foretrække farmakogenetisk bestemt behandling frem for nuværende behandling, mens andelen er helt oppe på 92 procent blandt de deltagere, der ikke bruger medicin til daglig, men som har anvendt medicin indenfor 1-14 dage forud for undersøgelsen.
Resultaterne viser også, at erfaring med sundhedsrelaterede tests påvirker holdningen til farmakogenetik. Personlig erfaring medfører overordnet en mere positiv holdning til anvendelsen af farmakogenetik i den medicinske behandling, og den mindst positive holdning findes blandt personer, der aldrig er blevet testet. 81 procent af de deltagere, som selv er blevet testet, opfatter den farmakogenetisk bestemte behandling som bedre end nuværende, mens andelen blot er 68 procent blandt de øvrige deltagere.
- Jo flere sundhedsrelaterede tests deltagerne i undersøgelsen selv havde prøvet, jo mere positive var de overfor farmakogenetisk behandling, som de anser for at være bedre end traditionel behandling.
Viden fremmer accept
Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen vurderer, at en farmakogenetisk bestemt behandling er bedre end den nuværende behandling, og det er tydeligvis en vigtig grund til deres generelt meget positive holdning til anvendelsen af farmakogenetik.
Et interessant aspekt er, at deltagere, som dagligt tager medicin, er mere forbeholdne end andre over for personligt at anvende farmakogenetik i den medicinske behandling. Det kan skyldes, at mennesker med et stort medicinbrug vil blive mest berørt af indførelsen af farmakogenetik, hvorfor de i højere grad må ændre deres hverdag og livssyn. Derfor kan disse personer have brug for et højere niveau af tryghed for at acceptere den nye behandlingsform.
