Skræddersyede lægemidler til individuelle genomer
Fremtidens lægemidler vil blive skræddersyede til patienternes individuelle arveanlæg. Fordelen er bedre behandlinger og færre bivirkninger. Prisen er, at folks DNA-profiler kommer ud i det offentlige rum. Det rejser etiske spørgsmål og skaber risiko for genetisk diskrimination.
Af Claus Møldrup
Fra Lægemiddelforskning 2001
Det samme lægemiddel kan virke fortrinligt på én person og være uden effekt på en anden - og måske endda medføre alvorlige bivirkninger. Årsagen er, at vi er genetisk forskellige og derfor omsætter lægemidler på forskellig vis i kroppen. Den genetiske variation i befolkningen medfører, at et lægemiddel typisk kun virker optimalt på 50-70 procent af en patientgruppe.
I de senere år er det så småt blevet muligt at skræddersy nye lægemidler til bestemte patientgrupper, og vi har endnu kun set begyndelsen. I fremtiden vil der i stigende grad blive markedsført lægemidler, som er baseret på genetiske profiler af forskellige grupper i befolkningen eller sågar designet til enkelte individer.
De nye lægemidler er baseret på farmakogenetik - læren om, hvordan vore individuelle arveanlæg påvirker kroppens evne til at omsætte lægemidler. Farmakogenetikken vil først slå igennem i lægemiddelforskningen og ved udvikling af nye lægemidler. Her vil medicinalindustrien anvende DNA-profiler i kliniske forsøg, hvor ny medicin afprøves på mennesker. Ved at begynde med en genetisk screening af deltagerne vil man nemlig på forhånd kunne frasortere personer, som må forventes at reagere dårligt på lægemidlet eller få alvorlige bivirkninger af behandlingen.
Følgelig vil lægemidler, som er målrettet mod undergrupper af befolkningen, i stigende grad blive introduceret på markedet. Der er ingen tvivl om, at farmakogenetikkens fremmarch vil resultere i nye lægemidler med en bedre virkning og færre bivirkninger, og samtidig vil lægemidlerne hurtigere komme på markedet og blive billigere end i dag.
Dét må betragtes som et gode, da udvikling af lægemidler traditionelt er en dyr og langvarig proces, hvor succesraten er til at overse. Samtidig udgør bivirkninger og dårligt samspil mellem forskellig medicin en betydelig byrde for patienterne, de pårørende og for samfundsøkonomien. I USA menes bivirkninger og uheldige vekselvirkninger mellem lægemidler at være en af de hyppigste årsager til dødsfald, og der er næppe grund til at tro, at situationen er anderledes i Danmark og Europa. Der er derfor mange gode grunde til, at medicinsk praksis vil bevæge sig væk fra "one size fits all" til mere skræddersyede behandlinger - og det vil sandsynligvis ske indenfor ganske få år.
Da lægemidlerne er udviklet på baggrund af genetiske profiler, vil patienterne i fremtiden blive klassificeret i forhold til deres individuelle arveanlæg, så de praktiserende læger kan udvælge et specifikt lægemiddel til en specifik patient. I praksis vil udvælgelsen foregå ved brug af en genchip, som analyseres i konsultationen via et tilhørende softwareprogram.
Nye etiske problemer
Trods de åbenbare fordele er farmakogenetikken et tveægget sværd, hvor man risikerer at erstatte én ulempe med én anden. Udviklingen vil nemlig udskifte de terapeutiske ulemper ved nutidens lægemidler med ulemper af mere etisk, social og økonomisk karakter.
Til forskel fra i dag vil læger og myndigheder kunne aflæse specifik information om en patients sygdom og genetiske profil. Lægemidlet bliver med andre ord en genetisk informationsmarkør. Håndteringen af den detaljerede genetiske information vil rejse etiske problemstillinger som hensynet til individets autonomi, herunder informeret samtykke, diskrimination og rettigheder til genetiske data.
Hidtil har disse problemstillinger været begrænset til stærkt kontrollerede screeningsundersøgelser eller til kliniske forsøg på landets universitetshospitaler overfor mindre befolkningsgrupper. I de kommende år vil farmakogenetikkens udbredelse betyde, at problemstillingerne også får betydning for den primære sundhedssektor og patienterne i almindelighed.
Ud i offentligheden
Et centralt aspekt ved farmakogenetikken er, at vigtig information om vores personlige genetiske hemmeligheder automatisk bliver en del af det offentlige rum.
Når vi i dag henter receptpligtig medicin på apoteket, indberettes medicinforbruget til Lægemiddelstyrelsen og sygeforsikringer. Samtidig er vi offentlige med vores medicin, når denne indtages på arbejdspladsen, i skolen eller når plejepersonale hjælper med at indgive medicinen i hjemmet. På den måde bliver offentligheden bekendt med en persons lægemiddelbrug. Men i fremtiden vil langt flere informationer blive offentligt tilgængelige.
Hvor den praktiserende læge i dag har 35-40 præparater til at prøve sig frem med ved behandling af depression, vil patientens genetiske profil reducere dette antal til 1-2 præparater, som vil have maksimal effekt. På denne baggrund vil såvel direkte som indirekte informationsmodtagere ikke blot kunne opdage, at brugeren har en depression, men også kunne udlede detaljeret viden om vedkommendes genetiske profil, fordi den pågældendes arveanlæg har bestemt valget af det anvendte lægemiddel. Hvis patienten indtager flere typer lægemidler for forskellige diagnoser, vil kombinationen af denne viden kunne give informationsmodtagerne yderligere specifik viden om vedkommendes genetiske disposition. Informationerne vil naturligvis kunne sammenholdes med andre oplysninger af social og økonomisk karakter, som til sammen vil kunne give en viden, som patienten måske ikke engang selv er bekendt med. I udlandet har disse emner allerede vakt stærke diskussioner i forhold til diskrimination i forsikringsspørgsmål og på arbejdsmarkedet. Dette er blot nogle få eksempler på, hvordan genetikkens indtog i lægemiddelverdenen er startskuddet til genetikkens indtog i det offentlige rum.
Hvis ikke vi som individer, sundhedssystem og samfund for formår at uddanne og oplyse os, så vi opnår en hensigtsmæssig omgang med genetisk information, så vil generne naturligt udspille en af deres grundlæggende fristelser, nemlig lysten til at sladre. Der er således et stærkt behov for at fokusere på de etiske og samfundsmæssige aspekter af nye lægemidler, som vil blive udviklet med udgangspunkt i farmakogenetik. Især er der behov for at inddrage befolkningen og patienterne i debatten gennem deling af viden og gennem oplysning. Ellers er der risiko for, at ubegrundet frygt eller manglende viden vil forhindre udviklingen af en helt ny dimension indenfor rationel medicinsk behandling.
- Når en diagnose stilles i dag, f.eks. depression, har lægen 35-40 forskellige præparater at prøve sig frem med, indtil han eller hun – måske – finder det bedste lægemiddel til patienten. I fremtiden vil patientens genetiske profil blive aflæst af en DNA-chip ud fra en blodprøve eller en urinprøve. Ved hjælp af DNA-profilen kan lægen indsnævre antallet af lægemidler til et eller to, som vil have den maksimale effekt på den pågældende patient. Dét er en fordel for behandlingen, men lægers, myndigheders, arbejdspladsers og forsikringsselskabers adgang til den genetiske information rejser en række etiske spørgsmål og skaber risiko for genetisk diskrimination.
