Medicinalkemi
Den organiske kemi og synteseudvikling med fokus på både små- og makromolekylære lægemiddelstoffer udgør det faglige omdrejningspunkt for kandidatuddannelsen - der udbydes på engelsk.
Herudover følger du kurser, som beskæftiger sig med design af nye lægemiddelstoffer på et rationelt grundlag, og gennem projektarbejde får du indsigt i hvordan moderne computerkemiske metoder indgår i lægemiddeldesignet. Du vil også følge kurser, der har fokus på fremstilling af peptider og proteiner som mulige lægemidler, hvilket er et område i hastig fremmarch både i Danmark og internationalt.
Kandidatuddannelsen I medicinalkemi på FARMA adskiller sig fra lignende uddannelser ved at fokusere på kerneområderne strukturbaseret lægemiddelforskning og modifikation af peptider.
Strukturbaseret lægemiddelforskning
Næsten alle lægemiddelstoffer er rettet mod proteiner, som er kæmpemæssige molekyler med et væld af forskellige funktioner. Proteiner kan være enzymer, der katalyserer biokemiske reaktioner, receptorer, som reagerer på hormoner og signalstoffer, eller transportere, der fragter molekyler gennem biologiske membraner.
At proteiner er et naturligt mål for lægemidler skyldes netop, at de er involveret i hovedparten af de biologiske processer, som holder livet i gang. Så når noget går galt - ved sygdom - er proteinerne naturligvis også i spil. Derfor kan man behandle sygdommens symptomer og i visse tilfælde helbrede patienten helt ved hjælp af lægemiddelstoffer, som kan ændre proteinernes aktivitet. Det lyder nemt nok - men i praksis er opgaven uhyre svær.
Et godt udgangspunkt for fremstilling af nye lægemiddelstoffer er at opklare målmolekylets tredimensionelle struktur. Man kan sammenligne lægemiddelstoffet med en nøgle og målmolekylet med et nøglehul. Nøglens opgave er at låse op eller i for proteinets funktion. For at kunne finde præcis den nøgle, der passer i nøglehullet, er det vigtigt at vide, hvordan nøglehullet er udformet. Denne viden kan medicinalkemikerne udnytte til at designe lægemiddelstoffer (nøgler), der passer perfekt ind i nøglehullet og låser låsen op. Eller de kan designe lægemiddelstoffer (nøgler), der passer ind i nøglehullet på en anden måde, som forhindrer at låsen kan låses. Processen kaldes strukturbaseret lægemiddelforskning.
Modifikation af peptider
Peptider er små proteiner med et stort terapeutisk potentiale. De udgør en meget vigtig kategori af potentielle lægemiddelstoffer, men lider i lægemiddelsammenhæng af alvorlige skavanker: For det første bliver mange peptider nedbrudt i tarmsystemet, før de når ud i kroppen, og for det andet har de ikke-nedbrudte peptider svært ved at passere tarmvæggen og komme ud i blodbanen. Kun hvis peptidet kommer over i blodet, kan det blive transporteret hen til det sted i kroppen, hvor det skal virke. Og som om det ikke var nok, så nedbrydes de peptider, for hvilke det lykkes at komme over i blodbanen, hurtigt. Typisk vil halvdelen af et peptid været uvirksomt efter fem minutter. Det betyder en dårlige optagelse i organismen, og at lægemidlet skal indgives meget tit og i stor dosis - fordi der skal være en vis koncentration i blodet for at peptidet har en virkning.
En væsentlig del af medicinalkemikerens arbejde med at finde nye lægemidler baseret på peptider, er rettet mod at løse disse problemer.
Nedbrydningen i tarmen skyldes, at der her findes en mængde fordøjelsesenzymer, som er indrettet til at nedbryde proteiner og peptider i føden, eksempelvis i kød. Såfremt peptidlægemidlet er opbygget på fuldstændig samme måde som naturligt forekommende peptider, kan tarmenzymerne ikke kende forskel på en bøf og et peptid tænkt som et lægemiddel.
